Coliforme bakterier

Coliforme bakterier findes naturligt i jord, overfladevand og  forrådnede planter, men ikke i drikkevand. Tilstedeværelsen af coliforme bakterier i drikkevandet betyder derfor på en forurening - typisk fra overfladevand.

Denne gruppe er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som sygdomsfremkaldende bakterier. De kan fjernes - eksempelvis ved kogning, men årsagen skal findes.

Termotolerante coliforme bakterier

Termotolerante coliforme bakterier er ikke i sid selv sygdomsfremkaldende, men en forurening med disse bakterier tyder på en frisk forurening af drikkevandet, der stammer fra hussplidevand, dyregødning eller lignende.

Kimtal ved 37⁰C

Højst: 5/ml (vandværket)
Højst 20/ml (ledningsnet)

Et mål for de bakterier, der kan vokse ved 37⁰C (menneskets legemstemperatur) heriblandt bakterier, der kan være sygdomsfremkaldende.

Dog skyldes et højt kimtal ved 37⁰C oftest opformering i ledningsnettet.

Kimtal ved 21/22⁰C

Højst: 50/ml (vandværket)
Højst 200/ml (ledningsnet)

Et mål for de bakterier, der kan vokse ved 20-22⁰ C. Disse er jord- og vandbakterier, der lever af vandets organiske indhold.

Årsagen til et forhøjet indhold af kim ved 21/21⁰ C kan være vækst i filtre og rentvandsbeholderen, hydroforer mv.

Enterococcer

Højst; i.m./100 ml

Stammer fra tarmfloraen, men kan i modsætning til termotolerante bakterier overleve og formere sig uden for tarmkanalen.

Disse er således en indikator for en fækal forurening af ældre dato.

Clostridium perfingens

Højst: i.m./50 ml

Clostridium perfingens er en konstant bestanddel af den normale tarmflora hos dyr og mennesker samt den naturlige jordbundsflora. Bakterien er sporedannende og kan derfor sættes i forbindelse med tidligere forureninger.

Lugt og smag

Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt.

Temperatur

Højst: 12⁰ C

Drikkevandets temperatur måles ved prøvetagningen.

Ledningsevne/Konduktivitet

Et udtryk for vandets indhold at salte. Især chlorid, nitrat og sulfat bidrager til en høj ledningsevne.

Farve

Højst: 15 mg Pt/l

Et højt farvetal er ofte et udtryk for at vandet er gulligt. Den gule farve kan stamme fra vandets indhold af organisk stof eller fra udfældning af metaller - oftest jern.

pH

Højst: pH = 8,5

Angiver vandets surhedsgraf
Surt: pH < 7
Neutralt: pH = 7
Basisk: pH < 7

Surt vand kan medføre korrosion af vandinstallationerne med øget indhold af metaller i vandet som følge.

Ved > 8,5 kan vandets indhold af kalk begynde at udfælde i ledningsnettet.

Turbiditet

Højst: 0,5 FTU

Måler vandets uklarhed. Mineraler, organiske stoffer og bakterier kan give forhøjet turbiditet.

Permanganattal

Højst: 12 mg KMnO₄/l

Permanganattalet er et mål for vandets indhold af organisk stof. Målermetoden er ikke særlig præcis.

Et stabilt højt permanganattal skyldes, at vandet passerer gennem et humuslag, mens et spring i permanganattal indikerer en forurening af drikkevandet.

NVOC

NVOC står for „ikke flygtigt organisk kulstof".

En mere præcis målemetode til bestemmelse af organisk stof.
Indholdet af NVOC bør være mindre end 3 mg C pr. liter.

Se i øvrigt under Permanganattal.

Inddampningsrest

Højst: 1500 mg/l

Blandt andet et mål for vandets indhold af salte

Calcium

Grundvand vil indeholde calcium i større eller mindre grad alt efter de geologiske forhold på indvindingsstedet

Magnesium

Højst: 50 mg Mg/l

Magnesium er naturligt forekommende i grundvand.

Forhøjet indhold af magnesium kan stamme fra forurening med lossepladsperkolat, spildevand, husdyrgødning eller handelsgødning.

Vand med et magnesiumindhold (MgS04) over 50 mg/l smager bittert og kan virke afførende.

Hårdhed, total

Vandets hårdhed bestemmes ud fra indholdet af calcium og magnesium og opgives i danske hårdhedsgrader ⁰dH.

Natrium

Højst: 175 mg Na/l

Natrium forekommer primært som natriumchlorid, salt (NaCl)

Salt kan smages ved et indhold af Na på 75 mg/l

Børn har en mindre salttolerance end voksne og salt salt er mistænkt for at kunne medvirke til forhøjet blodtryk. Nyrepatienter skal have en natriumfattig kost.

Forhøjet indhold af natrium kan stamme fra vejsaltning, spildevand, lossepladsperkolat og husdyrgødning.

Kalium

Højst: 10 mg K/l

Indikator-parameter for forurening med spildevand, lossepladsperkolat, husdyrgødning eller handelsgødning

Ammonium

Højst: 0,50 mg NH₄/l

Ammonium er naturligt forekommende i råvand og stammer fra nedbrydninger af organisk materiale.

Ammonium omdannes ved iltning til nitrit og nitrat. Denne iltning bør tilendebringes på vandværket, da iltningen ellers vil forløbe under ukontrollerede forhold i ledningsnettet med risiko for forøget indhold af nitrit i drikkevandet ved forbrugerne.

Se også under Nitrit

Forhøjet indhold af ammonium er indikator for forurening.

Jern

Højst: 0,2 mg Fe/l

Jern er ofte naturligt forekommende i store mængder i grundvand.

Jern er ikke sundhedsskadeligt men kan give problemer med bakterievækst misfarvning ved vask og i VVS- installationer samt udfældninger i ledningsnettet. Jern kan give vandet metalsmag og farve

Mangan

Højst: 0,05 mg Mn/l

Findes ofte sammen med jern og kan give de sammen problemer som beskrevet under jern.

Udfældninger af mangan ses som olieagtige, fedtede og store belægninger på vandoverfladen. Udfældningen kan skelnes fra en oliebelægning ved, at den spredes ved forsigtig berøring.

Hydrogencarbonat

Udfældes ved kogning sammen med calcium og magnesium.

Chlorid

Højst: 300 mg Cl-/l

Indholdet af chlorid er normalt lille i grundvand.

Højst indhold af chlorid i de øvre vandlag kan skyldes forurening, mens et forhøjet indhold i de lavere liggende vandlag normalt stammer fra slatvandsindtrængning, gamle marine aflejringer eller fra opløsning af salfhorste.

It indhold af chlorid >300 mg/l kan give smagsproblemer.

Chlorid har en korrosiv effekt - især hvis hydrogencarbonal-indholdet er lavt.

Sulfat

Højst: 250 mg SO₄-/l

Sulfat giver sammen med magnesium en bitter smag.

Magnesiumsulfat virker afførende.

Derudover er sulfat korrosivt over for især kobberrør og varmforzinkede jernrør.

Forhøjet indhold af sulfat kan stamme fra en forurening med havvand eller lossepladsperkolat.

Total-phosphat

Højst: 0,15 mg

P/l

Phosphat forekommer naturligt i grundvand som ortho-phosphat.

Forhøjet indhold af total-phosphat kan være tegn på forurening med spildevand eller overfladevand.

Nitrat

Højst: 50 mg NO₃-/l

En akut stigning i nitratindhold er tegn på en forurening med overfladevand.

En langsom stigende tendens kan stamme fra en overdosering af gødning. Overskuddet af nitrat når ikke at omdannes til frit kvælstof på sin vej ned gennem jordlagene, hvorfor en stigning i nitrat ses i grundvandet.

Nitrat kan mikrobielt omdannes til nitrit. Derfor anbefales det IKKE at anvende drikkevand med et indhold over 50 mg/l til fremstilling af modermælkserstatning til børn under seks måneder. Se i øvrigt under Nitrit.

Fluorid

Højst: 1,5 mg F-/l

Tilstedeværelsen af flourid er geologisk betinget.
Ved et indhold på op til 1 mg/l har flourid en forebyggende effekt mod huller i tænderne, mens et indhold højere end 2 mg/l forårsager nedbrydning af tandemaljen og knogler: (Flourose)

Nitrit

Højst: 0,1 mg NO₂-/l

Selv små mængder nitrit i råvand er tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet.

Nitrit i forbrugsvand behøver derimod ikke stamme fra en forurening men kan skyldes omdannelse af vandets indhold af ammonium til nitrit og nitrat.

Nitrit hindrer blodets optagelse og transport af ilt, hvilket kan forårsage methæmoglobinæmi (blå børn).

Ilt

Grundvand indeholder normalt ingen ilt

Iltning på vandværket tilfører drikkevandet ilt, der giver en frisk smag og forhindrer iltfri mikrobiel vækst.

Samtidig med iltningen udfældes jern og mangan, og svovlbrinte, methan og ammoniak af-gasses.

Aggressiv kuldioxid

Højst: i.m.

Forekommer hvor jorden er kalkfattig.

Aggressivt vand er korrosivt. Aggresiviteten kan behandles med kalk eller natriumhydraxid.

Svovlbrinte

Højst: i.m.

Svovlbrinte findes i områder, hvor der indvindes fra gammel havbund og moseområder. Svovlbrinte dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold.

Svovlbrinte er giftig og lugter af rådne æg.

Vandbehandlingen er iltning.

Methan

Højst: i.m.

Forekommer sammen med svovlbrinte, og kan forårsage mikrobiel vækst i ledningsnettet.

Fjernes ved kraftig iltning.

Pesticider

Højst: Total 0,5 mg/l
Højst: For hvert enkelt stof: 0,1mg/l

Pesticider er en fælles betegnelse for insekticider (behandling modinsektangreb), herbicider (behandling mod ukrudt) og fungicider (behandling mod gær- og skimmelsvampe).

De hyppigst forekommende forureninger er Atrazin og nedbrydningsprodukterne DIP-atrazin, DE-atrazin og Hydraxy-atrazin samt Dichlobenil og nedbrydningsproduktet 2,6 dichlorbenzamid (BAM).

Atrazin er et herbicid, der er anvendt i plantager, på udyrkede arealer og i majsmarker.

Dichlobenil er også et herbicid , der er anvendt i plantager og på udyrkede arealer samt af private haveejere.